Velkommen
Hvem er jeg
Hvordan arbejder jeg
Hvad kan jeg tilbyde
Bogomtale/bestilling
Nyhedsbrev/tilmelding
Kontakt




“Vinmarker er som mennesker, Aurora,
jo sværere de har det, jo bedre bliver frugterne.”

Isabel Allende
Forsiden > Nyhedsbrev/tilmelding > Nyhedsbrev 13 – september 2011

Nyhedsbrev 13 – september 2011

”Kom ind i kampen”

 

Det er med glæde, at jeg i dette nyhedsbrev kan fortælle, at bogen ”Kom ind i kampen – mindset og metoder i en socialfaglig ungepraksis” udkom d. 21. september.

Bogen, der beskriver praksis i projekt ”Ung på arbejdsmarkedet”, er skrevet af de to stjernedygtige ungepraktikere Helle Holm & Helle Schmidt fra Social- og Sundhedsskolen i Esbjerg.

”Kom ind i kampen” handler ikke om boksesport, selv om både titel og forsideillustration kan give associationer i den retning.

Titlen er et verbalt udbrud fra én af projektets unge, der i et skoleforløb opfordrede en af holdkammeraterne til at ”komme ind i kampen” i stedet for at kæmpe imod et projekt, der netop var sat i verden for at hjælpe dem.

Bogen opfordrer også de professionelle praktikere til at ”spille med” og blive en del af løsningen, når psykisk sårbare unge skal inkluderes gennem uddannelse og job. På www.sosuesbjerg.dk kan du læse mere og evt. bestille bogen.

Mine aktier i bogen er, at jeg foruden at have været evaluator på projekt ”Ung på arbejdsmarkedet” også har været faglig sparringspartner i skriveprocessen.

I det nordjyske – Thisted, Jammerbugt og Morsø kommuner - bruger jeg fortsat en del tid med projektstyring og procesledelse i projekt ”Uddannelse til job eller job til uddannelse” – www.ujju.nu. Dette partnerskabsprojekt med 14 deltagende institutioner har valgt at have en gennemgående ekstern konsulent i hele projektperioden for at bevare fokus, ejerskab, udvikling og forankring. Det er en ønskeopgave for mig at kunne følge idéer og initiativer til dørs.

Hvor heldig kan man være…J

Én af opgaverne i partnerskabsprojektet er at skabe en fælles mental platform og et fælles sprog på tværs af jobcentre, UU´ere og uddannelsesinstitutioner. Projektet er således først og fremmest et medarbejder- og samarbejdsprojekt, hvor fokus er flyttet fra ”ungemetoder til kollegametoder”. Målet er, at det forbedrede samarbejde, den fælles tilbudsoversigt og den koordinerede indsats skal resultere i udvikling af nye ungeforløb, og dermed er der indirekte fortsat fokus på de unge.

Lige nu arbejder vi med at sammensætte et kompetenceudviklingsforløb for 84 medarbejdere fra de 14 partnere, og her håber vi, at kolleger og ledere på tværs af forskellig organisationskultur og sektorforankring vil ”spille med og komme ind i kampen”!

Foruden at arbejde med medarbejder- og organisationsudvikling arbejder jeg også som ungepraktiker. Gennem de lokale praktiserende læger får jeg henvist unge med eksempelvis udviklingsforstyrrelser, og min opgave er at inkludere de unge gennem uddannelse og job.

I mit forrige nyhedsbrev fortalte jeg om en ”flyveklar” ung, og nu er én af mine andre lømler også ved at være flyveklar. Han er startet i ordinær ungdomsuddannelse og flyttet i egen lejlighed.

Det er med glæde, at jeg den 1. oktober startede mit fjerde år som selvstændig.

 

”Det er lysten, der driver værket…”


Afmeld Lone Leth-Nissens nyhedsbrev her: http://loneleth.dk/nyhedsbrev/

Nyhedsbreve

Nyhedsbrev 14 - december 2011
Nyhedsbrev 13 - september 2011
Nyhedsbrev 12 - juni 2011
Nyhedsbrev 11 - marts 2011
Nyhedsbrev 10 - december 2010
Nyhedsbrev 9 - september 2010
Nyhedsbrev 8 - juni 2010
Nyhedsbrev 7 - marts 2010
Nyhedsbrev 6 - december 2009
Nyhedsbrev 5 - september 2009
Nyhedsbrev 4 - juni 2009
Nyhedsbrev 3 - marts 2009
Nyhedsbrev 2 - december 2008
Nyhedsbrev 1 - september 2008

Lone Leth-Nissen - Emborgvej 84  -  8660 Skanderborg  -  Fastnet: 86 57 71 13  -  Mobil: 30 23 09 54  -  Mail: mail@loneleth.dk  -  http://www.loneleth.dk