Forsiden > Nyhedsbrev/tilmelding > Nyhedsbrev 5 - september 2009

Nyhedsbrev 5 - september 2009

"Status efter År 1"

 

Den første september havde mit firma "1-års jubilæum", og i farten glemte jeg det rent faktisk, så det "går ikk´ så ringe endda" trods finanskrisen.

Som opfølgning på mit sidste nyhedsbrev kan jeg fortælle, at den unge mand med ADHD-diagnosen efter tre års "isolation" nu er startet på en ungdomsuddannelse. Han får derfor ikke længere kontanthjælp, og han fremviste stolt sin første "lønseddel", da jeg holdt en opfølgende udviklingssamtale med ham.

Funktionen som "Livsvejleder & Koordinator" har virket, for den unge er nu ude i virkeligheden, og det er jo her, det virker - med henvisning til min bogs titel: "Virkeligheden Virker - fra udsat til værdsat."

Knægten er glad, "mor" er lykkelig, og jeg venter forventningsfuldt på den næste udfordring som "ungepraktiker"J

Som en opfølgning på denne succeshistorie er jeg inviteret til en "samtalefrokost" i det lokale lægehus, der ønsker en orientering omkring ét af mine kerneområder: Koordinering af ungeindsatsen. Deres motiv er, at de gerne vil være en del af den forebyggende indsats, så deres viden kommer den unge til gavn, og de bliver "en del af løsningen".

Forbindelsen mellem den unge og lægehuset er, at det var den praktiserende læge, der anbefalede mig som en mulighed i vejen mod uddannelse eller job.

Lægehusets motiv for invitationen til "samtalefrokosten" er, at de netop gerne vil være en del af løsningen, når de unge skal fokusere på det "raske" og ikke det "syge" eller med andre ord på mulighederne og ikke på begrænsningerne.

I forbindelse med mit job som virkningsevaluator i Esbjerg, har én af de interviewede virksomheder i forlængelse af mit besøg bedt om konsulentstøtte til en udviklingsopgave. Denne gang handler det om "Kontinuerlig udvikling af den gode praksis", og afsættet er organisationens læreplaner og medarbejderudvikling. Opgaven giver mig muligheden for at arbejde som "samarbejdspraktiker"J

Projekt "Ung på Arbejdsmarkedet", der på tværs af SOSU Esbjerg, Jobcenter Esbjerg og PsykiatriCenter Vest, er inde i en spændende udviklingsproces, hvor jeg som virkningsevaluator og ekstern proceskonsulent er blevet en del den overordnede organisationsudvikling. Denne dobbeltrolle er en stor udfordring og kræver en professionel tilgang til bl.a. begreber som "neutralitet", "positionering" og "licens til kritik".

Med den nye rolle som organisationsudvikler eller "forandringspraktiker" føles det som at få en "Jackpot" at få mulighed for at arbejde i 3N - på tre niveauer:

J ungepraktiker

J samarbejdspraktiker

J forandringspraktiker


                Det er derfor med stor glæde, at jeg har taget hul på År 2 i mit nye arbejdsliv!


Nyhedsbreve

Nyhedsbrev 14 - december 2011
Nyhedsbrev 13 - september 2011
Nyhedsbrev 12 - juni 2011
Nyhedsbrev 11 - marts 2011
Nyhedsbrev 10 - december 2010
Nyhedsbrev 9 - september 2010
Nyhedsbrev 8 - juni 2010
Nyhedsbrev 7 - marts 2010
Nyhedsbrev 6 - december 2009
Nyhedsbrev 5 - september 2009
Nyhedsbrev 4 - juni 2009
Nyhedsbrev 3 - marts 2009
Nyhedsbrev 2 - december 2008
Nyhedsbrev 1 - september 2008

Lone Leth-Nissen - Emborgvej 84  -  8660 Skanderborg  -  Fastnet: 86 57 71 13  -  Mobil: 30 23 09 54  -  Mail: mail@loneleth.dk  -  http://www.loneleth.dk