Nyhedsbrev 7 - marts 2010

Midtvejsevaluering, progressionsmåling og portfolio

I januar afleverede jeg midtvejsevaluering af projekt Ung på Arbejdsmarkedet til SOSU Esbjerg. Projektets målgruppe er unge med en psykisk diagnose, og målet er afklaring og opkvalificering til uddannelse eller job. Det blev en ret omfattende evaluering set i lyset af, at det "kun" er en midtvejsstatus. Metodevalget, Virkningsevaluering, har i praksis betydet, at de kvartalsvise punktanalyser og opsamlingen af disse i midtvejsevalueringen medfører kontinuerlig fokusering, refleksion og praksisjustering.

Virkningsevaluering som metode bliver således et fremadrettet og meget praksisbetonet arbejdsredskab, hvor opmærksomheden mere er rettet mod feedforward end feedback.

I overensstemmelse med min arbejdsgrundmetode er anbefalingerne oplistet i et "3 N-skema" eller på tre niveauer: ungepraktikere, samarbejdspraktikere og forandringspraktikere.

Jeg henviser til nedenstående link, hvor projektets værktøjer og resultater kan findes:

http://sosuesbjerg.dk/Default.aspx?ID=271

I januar var der på landsplan fokus på, at antallet af psykisk skrøbelige unge, der tilkendes førtidspension, er voksende. Derfor fik midtvejsevalueringen pludselig en national interesse, der medførte interview af projektets unge, projektprojektkoordinatorer og evaluator. Interviewene blev sendt i P3 og P4 i januar, og de betød efterfølgende, at flere fagblade og aviser fulgte op med artikler om projektets metoder og resultater.

I forlængelse af midtvejsevalueringen har jeg fået en ny opgave, der handler om, hvordan man måler de psykisk diagnosticerede unges progression. Opgaven skal løses i et samarbejde med bl.a. Jobcenter Esbjerg, Psykiatricenter Vest og SOSU Esbjerg, der er samarbejdspartnerne i projekt Ung på Arbejdsmarkedet, og den skal centreres omkring følgende spørgsmål:

Hvilke områder har den enkelte unge behov for at udvikle sig på? På hvilke områder er der sket en progression? Hvilken effekt har projektet haft for den enkelte unges samlede livssituation?

Progressions- og procesmålinger skal supplere de mere håndfaste resultatmålinger, som pr. definition viser, hvor mange unge, der eksempelvis er kommet i uddannelse eller job?

Måling af "bløde værdier" og dermed dokumentation af den unges personlige procesudvikling er væsentlig for at få et samlet billede af "human-processing-projekters" betydning for den enkelte borgers inklusion og dermed for samfundet.

For at tage udgangspunkt i de unge ressourcer, motivation, behov og ansvar for eget liv er det tanken, at progressionsmålingen kobles med portfoliometoden. Progressionsmålingen giver først mening, når den virker som et konstruktivt arbejdsredskab for både den unge og "hjælperen".

Endelig vil jeg forsøge at inddrage ungdomsuddannelser og virksomheder for at få deres bud på, hvad, de mener, der skal til for at målgruppens unge bliver uddannelses- eller arbejdsmarkedsparate.

"Enhver, der ikke er en del af løsningen, har en tendens til at være imod"