Nyhedsbrev 9 - september 2010

Nye opgaver, opsøgende kunder og status efter År 2

Lige inden sommerferien fik jeg – med henvisning til forrige nyhedsbrev - igen en spændende opringning. Denne gang fra lederen af  Fønix i Esbjerg.  Projektet er et 3-årigt udviklingsprojekt, som finansieres gennem satspuljemidler, og kerneydelsen er et akuttilbud til borgere, der pludselig er kommet i en psykisk sårbar situation.

Foruden akutte samtaler med borgeren tilbydes bl.a. også koordinering af indsats og en overnatning eller to, indtil der evt. er fundet en anden løsning. Projektet er fysisk placeret i en dejlig villa tæt på centrum i Esbjerg, og der er fem værelser til overnattende borgere. Projektlederen ønskede kompetenceudvikling på tre niveauer – medarbejderudvikling, lederudvikling og organisationsudvikling, og … ja, så var jeg solgt til stanglakrids J

At arbejde og koordinere ressourcer i 3N er netop mit varemærke og at blive ringet op på baggrund af en anbefaling fra en anden” Esbjergkunde” er et fantastisk udgangspunkt for et kommende samarbejde.

Der er pt. 12 ansatte i projekt Fønix, og efter en 3-delt kontekstafklarende besøgsrunde og efterfølgende behovsanalyse, er jeg nu godt i gang med opgaven. Det er tanken, at jeg skal være tilknyttet som ekstern konsulent i den 3 år lange projektperiode.

En anden ny og helt anderledes kortvarig opgave har afsæt i det aktuelle begreb ”uddannelsesparathed”. Jeg er i efteråret blevet mentor for en gymnasieelev i 2. g, der har fået fire uger til at bevise, at han er egnet til at fortsætte sit uddannelsesforløb.  Gymnasiets opmærksomhedspunkter er undervisningsparathed, adfærd, faglig læring og fravær. Jeg håber, at knægten ”består prøven”, og at jeg derfor snart kan trække mig som mentor. I dette tilfælde var det ”mor”, der ringede til mig på opfordring fra den praktiserende læge, der tidligere har henvist til mig.

”Den pædagogiske Gruppe” fra Social- og sundhedsskolen i Esbjerg har kontaktet mig med ønsket om en temaeftermiddag i oktober, der skal handle om, at man som underviser også skal turde træde ind i ”dannelsesrummet” sammen med kursisterne og parallelt med, at man også er underviser i det mere traditionelle ”uddannelsesrum”. Her er den noget forenklede udfordring for lærerne at gå fra ”Kæft, trit og viden” til ”Relation, refleksion og læring”.

Fælles for de opgaver, jeg har valgt at omtale denne gang, er, at det er kunderne, der har kontaktet mig for ”hjælp”. 

Jeg føler mig privilegeret og glæder mig til at tage hul på ÅR 3 i mit arbejdsliv som selvstændig J