Hvem er jeg
Efter en lang karriere i det offentlige har jeg nu min egen konsulentvirksomhed. Ved siden af mit lederjob har jeg de sidste år arbejdet med ad hoc-opgaver for offentlige og private virksomheder. Fællesnævneren i mit arbejdsliv har været og vil fortsat være, at jeg arbejder med mennesker. Det har givet mig en stor ballast i form af intuition og livserfaring. Én af mine vigtigste erkendelser er, at den gode relation er alfa og omega, når man bevæger sig fra komfort- til udviklingszone.
Mine altoverskyggende ledetråde er ordentlighed og autenticitet, og mit teoretiske afsæt er systemteorien og konstruktivismen. Min drivkraft er glæden ved livet, og min mission er at finde og bruge alle de eksisterende ressourcer, så vi kontinuerligt styrer mod ”den gode løsning”.
Jeg arbejdede som folkeskolelærer og vejleder i en årrække, inden jeg i 2000 blev ansat i en socialforvaltning som hhv. projektleder og centerleder. At have arbejdet i to kulturelt forskellige verdner – folkeskolen og socialforvaltningen, giver mig et godt afsæt for udvikling af tværfaglig kommunikation.
Uddannelsesbaggrund:
- Folkeskolelærer
- Skole- og ungdomsvejleder
- Projektleder
- Proceskonsulent
- Netværksmødeleder
- Eksamineret systemisk coach
- Diplom i Ledelse
|
|

|
”Uden følelser kommer man ingen vegne, uden fornuft aner vi ikke, hvor vi ender”
PH
|